MobilePay, Mere konkurrence på betalingsløsninger

Danske Bank lancerer regningsbetaling gennem MobilePay.

08. juli, 2016

De fleste danskere bruger allerede MobilePay flittigt, som alternativ til kort- og kontantbetalinger. Derfor virker det da også helt naturligt at udvide MobilePay med fakturabetaling; efter godkendelsesprincippet såvel som fast betaling, i stil med betalingsservice.

Dermed opstår der en ny faktura- og betalingskanal, der er i direkte konkurrence med Nets’ ydelser.

For at kunne stille løsningen til rådighed for vores kunder så tidligt som muligt, havde vi Lars Volker Hansen på besøg på seneste Excecutive Customer Board møde. Lars er direktør for salg og implementering af MobilePay og han gav os en grundig indføring i bagrunden og mulighederne med det nye produkt.

På det tekniske plan har vi også udført de undersøgelser der gør, at vi kan fortage de tilpasninger der er nødvendige for at integrere SonWin og MobilePay.

Vi oplever stor interesse for løsningen og planlægger, at kunne tilbyde MobilePay Invoice som en ny regnings/betalings-kanal nogenlunde samtidig med at produktet frigives fra Danske Bank i efteråret.

Læs mere om MobilePay Invoice [her]