25. oktober, 2016
180 kompetente fagpersoner har tilmeldt sig og temaet er som sædvanlig, forretningsprocesserne i forsyningssektoren og hvordan bliver de bedre.
Regeringens strategi for forsyningssektoren frem mod år 2025, har været et af de helt store temaer siden sommerferien, og er det stadig, Det kommer til at berøre os alle.
Derfor har vi også inviteret Statsaut. Revisor Per Timmermann fra pwc til at komme og hjælpe os med at gennemgå helhedsplanen og diskutere hvad den betyder for branchens aktører.
Vi har også inviteret Advokat Peter Langemark fra Bird & Bird til at hjælpe os med at kaste lys på persondataforordningen.
Dette og meget mere indgår i et tætpakket program af viden, inspiration og diskussion under overskriften Forenkling af processer og roller i SonWin. Programmet henvender sig bredt og giver viden og inspiration til enhver uanset hvilken forsyningsart eller funktion man arbejder i.